Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dag, aften og nat

En stor del af Tinsoldatens børn er indmeldt i aften/natordningen.  Det betyder, at Tinsoldaten adskiller sig fra andre institutioner ved at børnene kommer og går på forskellige tidspunkter hen over hele døgnet.

Hvis du/I har skiftende arbejdstider eller har brug for pasning til dit barn, udover almindelig åbningstid, er det altså muligt at tilkøbe. Vi modtager vuggestue og børnehavebørn fra mandag morgen kl. 6.00 til fredag aften kl. 22.00 og skolebørn fra kl. 17.00 når SFO lukker indtil næste dag kl. 8.00.

Vi tilrettelægger aftnerne ud fra de enkelte børns behov og har rutiner, der ligner dem derhjemme. Vi lægger stor vægt på at dag, aften og natpædagogikken hænger sammen, og at der er velkendt personale på alle tidspunkter af døgnet.

Vi laver aftensmad, spiser, bader og laver lektier sammen med de børn som har brug for det. Nogle børn bliver hentet i løbet af aftenen og andre børn bliver puttet i Tinsoldaten. Hvert barn har en fast soveplads og det er den samme pædagog der putter dit barn, som vækker det om morgenen.

Aften/nat

Det siger forældrene:  

"For os har det været en stor hjælp i hverdagen at kunne hente og aflevere vores barn, så det har passet med vores arbejdstider."